Min forforståelse
- Vi gør alle vores bedste, børn og voksne
- Når vi bliver udfordret forsøger vi at klare og kompensere for udfordringerne på meget forskellig vis.
Kroppens opbygning
Kroppen er opbygget af mange fysiske stukturer, muskler, bindevæv, skelet, organer osv. Det hele styres fra nervesystemet, primært i hjernen. Kroppen har brug for at være i balance. Knoglerne skal være stablet ovenpå hinanaden på en bestemet måde og musklerne vil helst have en bestemt længe, de brokker sig, hvis de bliver forlængede eller forkortede over tid. Vi skal gerne have god styrke i alle vores muskler og der skal også i dette gerne være en balance fx mellem forsiden af kroppen og bagsiden af kroppen.
Udover det vi fysisk kan se i kroppen, er der også et energisystem vi ikke kan se. Det hænger tæt sammen med muskler, bindevæv
I min forståelse af kroppens opbygning og funktion er energi en vigtig grundpille. Vi har brug for energi i hele kroppen og vi har brug for, at energien kan flyde frit. Når vi overbelaster kroppen eller slår os, fysisk eller følelsesmæssigt, opstår der næsten altid en spænding i kroppen. Sammen med den spænding, som vi mærker fysisk eller følelsesmæssigt, vil der også være et nedsat flow af energi eller en decideret blokering, afhængig af, hvor voldsomt det som er sket er.
For at genoprette balancen, har vi brug for hjælp til at energien igen flyder frit. Det kan vi arbejde med på forskellig vis; der kan løsnes i den fysiske krop med fx bindevævsmassage eller mobilisering af led, der kan arbejdes energetisk med at genskabe energistrømmene i kroppen og der kan arbejdes med at mærke følelserne, tale om dem og få forståelse for sammenhænge.
Hvordan arbejder man mest skånsomt med kroppen?
Kraniosakralterapi
Kraniosakralterapi er en meget blid metode, hvor der arbejdes med lette berøring. Det kan virke som, at der næsten ingenting sker. Det er i virkeligheden sker, er at man arbejder så blidt med kroppen, at vævet og energistystemet åbner sig, så man kan komme ind og få fat i meget dybtliggende væv. Det er deraf den store effekt af behandlingen kommer. Når man kommer ind og løsner i gamle og dybtliggende spændinger er det vigtigt at kroppen får hjælp til at komme af med affaldstoffer og ophobet energi. Der er 3 vigtige elementer du selv kan have fokus på: jordforbindelse, fordøjelse og følelsesmæssig balance.
Jordforbindelse
Desto bedre jordforbindelse vi har, desto lettere kan vi aflede uhensigtsmæssigt energi. Så når der er løsnet op følelsesmæssigt, fysisk og energetisk, er det vigtigt at der i kroppen er åbnet op til en god jordforbindelse.
Vi støtter vores jordforbindelse, når kan slippe tankerne og komme ned i kroppen. Det lyder enkelt, men kan være ganske svært. Åndedrættet er en af de metoder som kan være til hjælp for os. At vi flytter opmærksomhed ned til åndedrættet, mærker den fysiske udvidelse/og sammenfaldet i kroppen på hhv ind- og udånding. For nogle kan det være for svært, fordi der er meget høj aktivitet i tankerne. Her kan det være godt at møde sig selv i denne høje aktivitet/arousal der er i kroppen. Så kan fysisk aktivitet være godt, det kan være gå- eller løbeture, men det kan også være havearbejde eller andet fysisk arbejde. Musik og dans kunne også være et godt bud.
Fordøjelse og mad
Når der løsnes op i kroppen, øges blodgennemstrømningen og affaldsstoffer kan transporteres væk. Desto bedre vores fordøjelse fungerer, desto lettere kan vi udskille affaldsstoffer, så de kommer helt ud af kroppen. Derfor kan du gennem kosten øge din effekt af behandling og undgå for mange behandlingsgener, så som fx smerter på de behandlede steder, træthed mm.
Meget generelt og overordnet anbefaler jeg, at man skærer ned på sukker (herunder alkohol) og lyst brød og skruer op for grøntsagerne og groft brød. Det kan man komme rigtig langt med. For nogle vil det også være en hjælp at skære ned på mælkeprodukterne.
Som supplement til kostregulering anbefaler jeg også Vita Biosa, som er et ekstra tilskud af tarmsystemets egne mælkesyrebakterie. Det virker på den måde at det regulerer tarmens funktion, så det både regulerer, hvis man har hård mave, tynd mave eller problemer med oppustethed. Der findes mange bud på tilskud af mælkesyrerbakterier, men dette produkt, har jeg oplevet rigtig god effekt med. Muligvis fordi det er i flydelsende form og dermed mere letoptagelig for kroppen.
Følelsesmæssig balance
I forbindelse med behandlingen kan man nogle gange få lov at give slip på gamle følelser som fx sorg, vrede eller bitterhed uden at mærke det. Når det sker oplever vi at får mere energi og overskud i hverdagen. Nogle gange kommer følelser op til overfladen, man genoplever de gamle følelser, fordi de ikke er helt færdigbearbejdede. Når det sker undervejs i behandlingen, er der plads til dette og jeg vil understøtte denne proces via dialog og berøring. Efter behandlingen kan man understøtte processen med give slip ved at få den igennem ens sansesystem igen. Det er meget individuelt, hvad der fungerer godt for den enkelte. Nogle skriver det de føler og oplever ned, nogle maler, nogle går lange ture, andre spiller musik. Det er ikke så vigtigt hvad man gør, men at det giver mening for èn selv.